Masdevallia
Der er over 500 arter, grupperet i flere underarter. De findes fra Mexico til det sydlige Brasilien , men hovedsagelig i de højere liggende tågeskove fra ca. 2.500-4.000m i Ecuador, Colombia, Peru og Bolivia. Masdevallia trives bedst ved højluftfugtighed. Sprøjt med en forstøver morgen og aften hvis den står tørt. Masdevallia dyrkes bedst i Grodan blokke eller i Greenmix, potten sættes i en underskål med vand. Kan også dyrkes monteret på et korkstykke el.lign.
Lys: Kræver samme lys som Phalaenopsis og Paphiopedilum, kan tåle kraftigere lys så længe den holdes koldt.
Temperatur: Kan dyrkes koldt- til stuetemperatur. (ca.10-22°C) Kræver høj luftfugtighed (60-80%)
Vanding: Der skal altid stå vand i underskålen. Vandes med regnvand, alternativ destilleret vand. Mediet bør altid forblive fugtigt, tåler ikke at tørre ud.
Gødskning: I sommeren gødskes regnvandet med Pokon 20-20-20 i ca. 3/4 vandinger. I vinteren gødskes der med Pokon 20-20-20 en gang i måneden, dog undlades det helt i december og januar.